Gæstebog, har du været på besøg. Så skriv gerne om dine oplevelse her.

Med en barndom med incest og fire års seksuel overgreb af utallige mænd, blev min egen selvkærlighed taget fra mig. Min krop var en krop som var til fri afbenyttelse, og der eksisterede ingen kobling mellem mit sind og min krop.
Jeg kontaktede Jenschi med håb om at opnå en forbindelse mellem krop og sind. Med et håb om at slippe alt skyld og skam forbundet med min barndom. Med håb om at mærke mig, som den 35 årige Kvinde jeg er, og ikke det barn jeg var.
Jeg mødte op nervøs, med stor frygt for endnu et overgreb, og frygt om ikke at kunne slippe mit hoved fri.
Selv under den initierede snak, var jeg ikke helt overbevist om, at jeg var kommet det rigtige sted. Hvad hvis jeg ikke kunne finde ud af det? Hvad hvis jeg ikke gjorde det rigtigt?
Der er bare ikke noget rigtigt. Der er ikke noget forkert. Der er bare mig.
Jenschi snakkede om en rejse vi skulle på. At jeg til hver en tid takkede ja til mig, især hvis jeg sagde nej - at så var det et ja til mig selv. Vi snakkede om at flytte grænser, at intet af det var farligt. Og ærligt, jeg forstod nok ikke så meget før under og efter massagen.
Under massagen gik jeg i ring mellem frygt og nydelse. For hver en ny berøring på min krop, opstod der frygt. Lige indtil jeg omfavnede frygten og slap den. Og sådan fortsatte det hele vejen.
Med Jenschis professionalisme, trygge, rolige og varme energi, kunne jeg blive helt fri, da jeg gav endelig slip på frygten. Jeg kunne være tilstede, og jeg kunne mærke mig.
Undervejs da jeg havde behov for ekstra tryghed, holdte han min hånd. Trygt, bestemt og med en særlig ro.
Den rejse vi var på - den rejse jeg var på - kan næsten ikke beskrives med ord. For hvert et strøj, for hver en bevægelse, røg der flere og flere lag af den store mur jeg har opbygget gennem livet. Der faldt utallige tårer, og det hele var bare okay. Ingen skam, intet at skjule, og ingen der fortalte mig hvordan jeg skulle reagere. Ingen forventninger.
Med et snuptag forsvandt den lille 5 årige pige. Dernæst den 7 årige og sidst den 9 årige. Den store knude i maven blev frigivet, og selvkærligheden og følelsen af at jeg er noget værd strømmede ind over mig.
Efter massagen kunne jeg mærke mig. Jeg er et helt menneske. Jeg er en kvinde, og jeg er hel. Og jeg betyder noget - med alt det jeg indebærer.
Jeg er fri.
Tak Jenschi - for alt du er, for din energi. Din professionalisme og din omsorg. Tak for at vise mig vejen til min egen kærlighed. Til mit eget værd.